6 fantastiske farver, som vil dominere i 2020

Det er på tide at sige farvel til de delikate pasteller og anonyme jordfarver for i år gælder stærke farver, og vi kan ikke få armene ned af begejstring.

Vi håber ikke, at du er farveforskrækket for de store modehuse har ikke holdt sig tilbage, når det kommer til farver. Her er de 6 mest populære nuancer, du ikke kommer udenom i 2020.

Hot pink

Det er slut med dusty pink og baby lyserød, for denne sæson er det hot pink, der er i centrum. Balenciaga, Versace, Givenchy, Valentino og Alexander McQueen er blandt designerne, der har brugt hot pink som et show-stop wow-effekt i sæsonens kollektioner i kombination med mørkt tøj.

Mandarin rød

Farven var fremtrædende på catwalken i flere førende modehuse, da de sidste år viste deres forårs- og sommerkollektioner for 2020. Du kan gøre som Bottega Veneta og gå all-in på orange rød, eller brug farven mere diskret med grå, sort og jordagtige farver.

Chic Brown

Beige har domineret 2019 og nu kan du se frem til 2020’s nye modefarve som bliver kaldt Chic Brown. Den lysebrune nuance er især fin på læder og kan kombineres med nogle af de andre mere dominerende farver.

Sart gul

Der er heldigvis også lidt til dem, som ikke er så vilde med de stærke farver. For sart gul er også in, og både Jacquemus og Bottega Veneta viste nogle lækre bud på farven.  Du kan enten gå efter delikat gult tøj eller investere i mindre accessories.

Græsgrøn

Græsgrøn erstatter officielt neon grøn og selv om den ikke er ligeså skrigende som sin forgænger kræver det sin kvinde at bære farven. Vi drømmer om et helt græsgrønt outfit, som vi er sikre på, kommer til at se super lækkert ud og er en rigtig fed kontrast til vores mørke hud.

Denim blå

Denim blå pryder ikke kun jeans i 2020, men også resten af dit tøj og accessories. Farven kan kombineres med det meste af årets mere iøjnefaldende nuancer.

Share:

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på linkedin
Scroll til toppen