Hvordan akne påvirkede min psyke

Jeg blev født med meget klar hud, som jeg havde, indtil jeg var omkring 12-13 år. Min hud var så glat og blød som en oppustet ballon. 

Historien blev dog en anden, da jeg blev omkring de 13 år. Bumser og hudorme dukkede op på min næse og på panden, og da jeg ramte de 16 år, var der ingen beviser for eksistensen af min engang silkebløde hud. 

Det ramte mig hårdt. Selvom om mine forældre fortalte mig, at det var en fase og stadig kaldte mig smuk, var jeg ikke enig, fordi det var ikke det, jeg så, når jeg kiggede i spejlet. Jeg så en modbydelig hudtilstand som i årenes løb nærmest blev til en besættelse, hvor mit liv kun drejede sig om, hvor slemt mit ansigt så ud. 

Den dag i dag, har jeg heldigvis efter en lang kamp fået styr på min hud. Så det generer mig ikke synderligt at tale om det, blandt andet fordi jeg er blevet ældre, og de ting, der forstyrrer min indre ro, er blevet få. 

Jeg vil i stedet snakke om akne, og hvordan det påvirker os, især unge piger. Akne er forfærdeligt og konsekvenserne rækker langt udover ens hudtilstand, og derfor tænkte jeg, at jeg som tidligere akne-lidende ville bruge denne platform til at kaste lys over, hvad det er, vi går igennem. 

Akne er et problem, der berører både mænd og kvinder, men kvinder er mere tilbøjelige til at blive påvirket af akne end mænd. Drenge og mænd tager akne som rigtige champs, hvorimod kvinder bare giver efter og lader det deprimere dem, hovedsageligt, fordi vi føler stigmatiseringen mere end mænd, formoder jeg.

Forestil dig at være en 15-årig pige og totalt hade dit ansigt, så meget, at du ikke gider at leve, fordi du er så oprørt over det. Det kan ikke være let, fordi selvkærlighed er det, der vækker dig om morgenen og giver dig lysten og lidenskaben til at leve dit bedste liv. Udover de synlige effekter af akne, er der også en masse negative, psykosociale problemer forbundet med akne. Jeg kan personligt skrive under på følelsen af afsky eller skam over den måde, man ser ud på, og på vegne af alle, der lider af akne eller lignende, så er vi klar over, hvordan vi ser ud, og dine overbegloende øjne og eventuelle smarte bemærkninger er ikke værdsat. 

Derudover kan akne også forårsage social tilbagetrækning og isolation. Akne vises typisk i puberteten, og dette er en tid, hvor en ung kvinde udvikler sig rigtig meget og er meget bevidst om hendes image og fremtoning og at blive accepteret i sociale grupper.

Den uheldige del er, at dette også er en tid, hvor sociale grupper er de mest hensynsløse og går meget op i det overfladiske og muligvis vil afvise hende for ikke at opfylde deres standarder. 

Børn og unge piger kan være slemme, det kan vi vel alle huske fra folkeskolen – især de tidlige klassetrin, og forestil dig så at blive bedømt for noget, du ikke har valgt og ikke kan ændre. Og kaldenavne, der latterliggør vores tilstand, er alt andet end humoristisk for os. 

Dette er også til forældre. Tag ikke for givet, at din datter (og søn) med akne forstår, at hun er uvurderlig på trods af hendes hudtilstand og forstår, at det bliver bedre.

Hvis du bemærker, at hun er blevet genert eller antisocial, skal du berolige hende, tale med hende og vide, hvordan hun har det, og hvad hun gennemgår. Der er ikke noget barn med højere selvtillid end et barn, der ved, at hendes forældre har hendes ryg. Hun vil ikke være bange for at skabe nye venskaber og vil være frygtløs i sit møde med omverden, velvidende at hun har et sikkert og trygt støttepunkt derhjemme.

Heldigvis findes der behandlinger mod akne og uren hud, som muliggør, at kvinder kan kontrollere det bedre. Men nu kender I til lidt af virkeligheden for dem med akne, og forhåbentlig har fået en forståelse af, hvad vi går igennem, så en empatisk tilgang er kærkommen og velset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.