Hvordan stress kan sætte en dæmper på dit liv

Foto:Shutterstock

Stress er noget vi alle sammen taler og joker om: ”Jeg får stress af det her”, ”Ej hvor er du stressende”, ”Hold op med det der, det er stressende at høre på”. Dog er det aldrig noget, vi taler seriøst om, når det rent faktisk påvirker os og bliver et problem i vores hverdag. Det er en af de ting, vi gemmer, negligerer og skammer os over, ligesom mentale lidelser, og ligesom mentale lidelser er det ikke noget, man bør gemme væk og ignorere. Jeg kan dog i manges tilfælde godt forstå, at man gemmer det væk, da både arbejdspladser og venner som regel ser ned på en, hvis man taler om det eller indrømmer man har været ramt af det.

Problemet ligger bare i, at alle har haft perioder med stress, og alle ligger i farezonen for at få alvorlige stressrelaterede sygdomme eller stress, der bliver så voldsomt, at man ikke kan få en hverdag til at hænge sammen. Man laver jo heller ikke sjov med folk, der brækker benet eller kommer til skade på deres arbejdsplads, hvorfor så gøre det, når det kommer til mentale lidelser.

Stress er et voksende problem, og ifølge det europæiske agentur for arbejdssundhed og sikkerhed, er vi nu ved at nå et kritisk stadie, hvor næsten hver fjerde person (22%) på arbejdsmarkedet har sygemeldt sig grundet arbejdsrelateret stress. Dette illustrerer meget godt, hvorfor vi bliver nødt til at tage det mere alvorligt og gøre emnet mindre tabubelagt, og råbe virksomheder op, der i bedste fald ignorerer det og i værste fald bruger det som grundlag for at afskedige medarbejdere.

Det var egentligt meningen at, det her bare skulle være en kort artikel, men jeg kan se den allerede er ved at blive lidt halv lang. Så det ender muligvis ud i en serie, der omhandler stress og hvordan vi kan hjælpe os selv og hinanden, når det kommer til at bekæmpe det, fordi stress kan have mange ansigter og opstå på mange måder, men det er en helvedes fætter at danse med. Til at starte med, vil jeg dog opfordre alle læsere til at tage kontakt til deres nærmeste, hvis I kan se de er udsat for stress. Ikke på en konfronterende facon, men det bare at spørge ind til dem og lytte til, deres vægt på skuldrene kan være en kæmpe aflastning.

Det kan være svært at se, hvornår folk har stress og hvordan man ”diagnosticerer” det. En god tommelfingerregel er at holde øje med ændringer i folks adfærd. Stress kan, blandt andet, manifestere sig, som søvnproblemer, problemer med at huske og folk kan virke forvirret eller desorienteret. Når det bliver rigtig slemt, kan folk falde over i slet ikke at vide, hvor de er henne, have problemer med at udføre basale opgaver og decideret hukommelsestab.

Jeg har selv været rimelig hårdt ramt af stress, og ved hvor stejl vejen tilbage kan virke, når man først er blevet ramt. Det er noget, jeg ikke ønsker for nogen. Det er derfor, det er et emne jeg tager op og som jeg vil tale åbent om, i håb om forhåbentligt at hjælpe andre, der kæmper med det. Jeg kan kun opfordre folk til at række en hånd ud og hjælpe andre med det, specielt fordi det tit er svært for den stressramte at indse, at de er stressramte. Kommer man tilstrækkeligt langt ud, så er stress også noget der følger en resten af livet, da man kan få langvarige mén af det, både psykiske og fysiske.

Så husk at passe godt på hinanden!

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.