Ingen undskyldninger fra kvinder, der ønsker mere!

Foto: Thinkstock

Lad mig stille dette spørgsmål: Hvorfor er det ikke okay med verdenen, at en kvinde er ambitiøs eller drevet? Det er okay for en kvinde, at være ambitiøs, men ikke for ambitiøs, hvor hun opnår sine mål og overgår hendes mandlige modstykker og hæver en højere månedsløn end dem. Vi ved alle, at vi selv er ansvarlige for det liv, vi lever. Ingen Jacob, som mener du bør skære ned på dine ambitioner eller Jenny, som mener du bare skal følge strømmen, vil kunne give dig den livskvalitet, du efterlyser. Den livskvalitet skaber du selv. Så, hvis du kun stiller efter at få det overskydende overskud, som andre er villige til at efterlade dig, så er dét præcis, det du får. Hvorimod, hvis du tror, at du fortjener alt det gode her i livet, som du har arbejdet hårdt og smart for, er det dét du vil modtage og meget mere.

Vi vil her på denne smukke dag fortælle denne type kvinde, at det er helt okay at sætte sine standarder højt og holde sig til dem. Vær ikke bange for at være for ambitiøs eller drevet. Når kvinder taler om, at de vil være succesfulde og de bedste indenfor deres felt, kan de blive betragtet som anmassende, alt for fremme i skoene og sågar, irriterende. Men forestil dig en mand, der ytrer det samme. Hvordan bliver han mon betragtet? Hvert fald ikke negativt.

Nogle gange kan det også være foruroligende for kvinder at ytre, deres behov eller ønske om at blive succesfulde, fordi de er bange for at fremstå som arrogante, miste venner eller blive betragtet som mindre feminine. Hænderne op, hvis du har ”dumpet” dig selv ned, så den fyr du kan lide ikke følte sig intimideret. Min hånd er deroppe sammen med jeres! Ikke længere, nu lader jeg dem vide lige fra start, hvordan landet ligger. Selvfølgelig på en høflig måde 😉

Jeg tror tidligere normer har været med til at skabe dette billede. Helt fra de tidlige normer, hvor kun drengebørn fik en uddannelse og muligheden til at blive hvad de ønskede i livet, mens piger var begrænset til hjemmet, til at helte i superhelte film altid (indtil fornyligt) blev portrætteret af mænd og lederstillinger kun kan udfyldes af mænd fx høvdinger eller konger. Alle disse faktorer har ubevidst fortalt kvinder, at førstepladsen ikke er deres. Det er en trist historie, hvis du spørger mig.

Lad os være ærlige alle sammen. En kvinde, der ved præcis, hvad hun vil og vil stoppe ved ingenting for at få det, er ret skræmmende. Tænk Meryl Streep, der spiller Miranda Priestly i filmen The Devil Wears Prada, der er noget ved den magt, der får folk til at ryste i deres støvler, hvorved hun opfattes som kold og hensynsløs.

Kvinder frygter den opfattelse, men er det ikke bedre at være Miranda Priestly end at være en frygtsom, genert, livløs cinderella med knuste drømme? DU er en dronning. Du fortjener det bedste, så gør krav på det, på den måde du bærer dig selv, måden du interagerer med dem omkring dig og den måde du tænker om dig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.