Lektioner om samtykke fra en #pettyblackfeminist

Foto - @Islandboiphotography

I dag skal handle om samtykke. Jeg ved ikke helt hvorfor, men hvis man bruger nok tid bag skærmen bliver det tydeligere og tydeligere, at der er langt mellem, hvem der forstår parametrene for samtykke. Hvis du er interesseret i hvilke præcise sager, der har været inspiration dagens indlæg, så søg på Nate Parker eller Derrick Rose på google.

Man skulle tro, at det var superenkelt, men ud fra tingenes tilstand lader det til, at der er brug for en opfriskning. Lyt godt efter, for jeg gentager ikke mig selv!

Vi var fulde

Først og fremmest, kan folk ikke give samtykke, når de er beruset, påvirket af narkotika eller bevidstløse. Hvis det ikke er ædrueligt, er det ikke samtykke. Slut.

Men hvad nu hvis de fortalte mig, at de ville have sex, før vi gik ud, bordet fanger ikke?

Nej, stop det. Du lyder dum. Mennesker har ret til at ændre mening når som helst. Sex og samtykke handler om fri vilje. Det handler om at være i stand til at skifte mening uden at blive tvunget, manipuleret og føle, at man ikke kan sige fra. Ting ændrer sig, og måske har personen bare ikke lyst til at have sex. Med dig. Længere. Og gæt hvad? Folk kan ændre deres mening lige så tosset de vil! Også midtvejs eller midt under akten.

Tænk på det sådan her. Du stod op i morges, og du sagde til dig selv, ”I dag skal jeg have en burger til frokost. Jeg skal have den med pickles, løg, mmm, mmm…” og så bliver det frokosttid, og du går forbi en thai biks og siger til dig selv:”Mmm, thaimad?! Jeg kunne godt spise noget thaimad! Jeg spiser sgu noget thailandsk til frokost”. Kan du se, hvad der skete? Du skiftede mening. Og ved du hvad det bedste er? Ingen plagede dig, tvang dig, ”overtalte” dig eller gentagne gange mindede dig om, at du hellere ville have en burger tidligere, og at du nu hellere vil have thaimad.

Men de sagde faktisk ikke nej.

Se, jeg ved ikke med dig … Men der er en ting, der hedder synonymer. Folk siger ikke altid “nej” for at vise, at de ikke er interesseret. Nogle mennesker vælger muligvis at bruge ord som “ikke lige nu”, “Jeg er ikke sikker”, “øøøhhh ……” eller tavshed.

Der er også ikke-verbal kommunikation i vores samfund. Jeg opfordrer dig til at blive flydende i det sprog. Nogle gange har folk ikke det godt med at sige “nej” eller føler at de ikke er i stand til at sige nej. Det er her vi skal være opmærksomme på den anden persons kropssprog. Kysser de dig tilbage? Deltager de aktivt? Rører de dig tilbage? Hvad fortæller deres ansigt?

Vi har haft sex før

Vær ikke denne person. Se nummer 2 på denne liste. At have sex én gang garanterer ikke et free pass til at have sex hver gang. Igen kan folk skifte mening.

Mennesker, der anmelder seksuelt overgreb, er løgnere

Vi har dette underlige oxymoron i vores samfund. Vi beskylder folk for ikke at tale, når de er blevet overfaldet seksuelt eller venter for længe, ​​men betvivler deres historie og karakter, når de rapporterer det. De bliver ofte spurgt, hvad de havde på, hvor meget de havde drukket; kaldt løgnere og jeg skal komme efter dig. Mens dem, der begår forbrydelsen sjældent kommer i søgelyset!

Jeg så et afsnit af Law and Order, og det skete bestemt ikke sådan.

Detektiv Benson er bae, og jeg elsker Law and Order, men serien foreviger stereotypen om, at seksuelle overgreb sker voldeligt ude i den tomme park. Dette sker desværre også, men mange seksuelle overgreb begås af nogen, der er kendt af ofret. Seksuelle overgreb opstår ved at ignorere alle ovenstående trin. Ignorere, at en person skifter mening. Ikke være opmærksom på deres verbale og non-verbale signaler. At presse nogen, eller ved at tigge gentage gange. Ignorere, når deres ansigt siger ”Jeg er ikke med på den”, eller hvis de ikke kysser tilbage. Seksuelle overgrab handler ikke nødvendigvis om råben, skrig og kidnapning – og ofte, er det derfor, at det kan være svært at definere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.