Månedens Træningsinspiration

Dzifa Akpalu

28 år og aktiv mor til en lille pige

Personlig træner, sygeplejerske, kostvejleder og online coach

Følg hende på Instagram og besøg hendes hjemmeside

  • Hvad gør du for at holde dig i så god en form?

Jeg elsker at træne og teste min egen styrke. Derfor forsøger jeg også at prioritere træningen så ofte jeg kan, men vigtigst af alt ser jeg på træning, som en måde at være god ved mig selv og som en form for terapi, frem for en opgave, der skal overstås. 

  • Hvor mange år har du trænet?

Jeg har altid været aktiv og har dyrket meget forskelligt sport bl.a dans og atletik. Styrketræning begyndte jeg at få interesse for, da jeg var omkring 18 år gammel, så jeg har styrketrænet on/off i 10 år.

  • Hvor finder du inspiration til sundhed og træning?

Jeg finder inspiration igennem alle de seje kvinder og særligt mødre, som jeg møder på min vej. Jeg ved selv, hvor hårdt det kan være at være mor, og jeg har stor respekt for alle de stærke kvinder, der er derude, som får hverdagen og livet til at hænge sammen for så mange andre end sig selv, på trods af hvad det indimellem koster for deres egne behov. Den styrke jeg ser i dem er min inspirationskilde og jeg ser det på forskellige måder i min hverdag, hver eneste dag.

  • Hvad spiser du aldrig?

Jeg spiser aldrig ansjoser eller snegle. Jeg synes ikke om smagen – det gør overhovedet ikke noget for mig.

  • Hvad er din guilty pleasure, når du skal forkæle dig selv?

Rødvin. Jeg elsker det simpelthen og jeg tror at det (udover smagen) har noget at gøre med at der med rødvin ofte medfølger en helt særlig stemning og lækker mad, som jeg jo er kæmpe fan af.

  • Hvad motiverer dig?

Min datter og min mand. De styrker det store drive jeg i forvejen har og giver mig lysten til at udvikle mig, blive bedre og hjælpe andre. Jeg tror at det er en del af det der hører med, når man oplever en relation der bygger udelukkende på kærlighed – at man får lyst til at gøre sit bedste på alle aspekter af sit liv. 

  • Hvilke råd vil du give til andre?

Jeg ved der er mange der ude, som lider af mange forskellige årsager. Mit råd er: vær din egen helt. Der er ingen der kommer og gør det for dig. DU har løsningen, DU er svaret og hvis du tror på dig selv og behandler dig selv så godt som du ville behandle de mennesker du elsker, så er der ingen grænser for hvad du kan opnå.

Læs også: Månedens Træningsinspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.