Måske er det på tide at åbne op for de bløde værdier?

Unge Nicole ville ha’ fået noget galt i halsen, hvis hun læste denne overskrift, fordi guderne ville vide, at Mr. Nice Guy var et absolut no-go, da jeg var yngre, fordi gud forbyde, at en fyr viste oprigtig interesse for mig, var betænksom og sød, svarede til tiden, tog initiativ, kom til tiden og var pålidelig. Nej tak, jeg skulle da ha’ et stk med dårlig attitude, brænde mig af, bruge længere tid på at svare end det tog at bygge romerriget, aggressiv og så skulle jeg naturligvis også tages for givet, men så var jeg til gengæld heeeelt solgt :/ 

Jeg har aldrig været involveret i voldelige forhold, men har jeg retfærdiggjort suspekt opførsel og aggressiv/ekstrem udadreagerende adfærd? Desværre ja… Og det har taget sin tid at blive modtagelig og mere åben, når mr. “Hvordan har du det-trækker stolen ud og holder døren” comes around. Misforstå mig ikke, det skal ikke blive enhjørninger og lyserødt, men jeg er heldigvis kommet et sted, hvor en fyrs oprigtighed og søde handlinger ræsonnerer bedre hos mig end mit yngre jeg. Nu er jeg heldigvis kommet til at forså, at mand er fantastiske, når de er generøse – med sig selv, deres tid, deres humor og betænksomhed og en god portion selvironi – det er vejen frem for mig – vejen til et forhold, hvor man fungerer som hinandens anker i gode og mindre gode stunder. 

Så man kan roligt konkludere, at den gamle skrøne, om at man bliver klogere med alderen trods alt holder stik 😉 Jeg må dog i samme ombæring hellere sige, at jeg ikke har fundet min mr. Nice guy, men dette skriv er blot et slag på tasken for de bløde værdier (og tør jeg sige bløde fyre), og jeg kan ikke lade være med selv at føle, at jeg er gået glip af en fantastisk fyr, men han var “simpelthent for sød og ville mig for meget” som jeg sagde til en af mine veninder, da jeg var 23 år. Man kan selvfølgelig kun gisne om, hvad det kunne være blevet til, men nu har vi tilfældigvis nogle fælles bekendte og ud fra hvad jeg hører, og hvad jeg ser på de sociale medier, når jeg overvåger ham (I gør det også, så don’t judge me) kan jeg kun konkludere, at hans kæreste er en heldig pige. Jeg er ikke grøn af jalousi, du er!!! :////

Skal jeg grine eller græde? Juryen er i den grad stadig ude. Jeg har altid følt en nærmest instinktiv fristelse overfor for mænd, der ikke er en skid gode for mig, og dæmonen lander – selv i mine gamle dage – af og til på min skulder og prøver at lokke mig på afveje igen. Heldigvis sidder englene og kvidrer løs ved den anden skulder: “Du har haft din tid med mænd, der spilder din tid, stik piben ind, overlad dem til andre”. Jeg har lært – og lærer hver dag – at lytte til min engel og bruge lige dele fornuft og hjerte til at navigere mig rundt i den jungle, de kalder datingscenen. Men det er en jungle, man skal være meget påpasselig med, fordi ”bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt”, som Poul Hartling sagde (godt nok i en helt anden kontekst). Derfor gør man kun sig selv en tjeneste, hvis man lytter til sit hoved ligeså meget som man lytter til sit hjerte. En kombination af både intellekt og begær fører de bedste resultater med sig. Spørg selv Thanos: ”Perfectly balanced – as all things should be”. 

Share:

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på linkedin
Scroll til toppen