Shakshuka – en lækker og krydret nordafrikansk ret

Den afrikanske madkultur rummer utrolig mange lande, og derfor er det også meget forskelligt, hvordan en traditionel, afrikansk ret bliver lavet fra nord til syd, og øst til vest. Dertil er den afrikanske kogekunst særlig inspireret af østen. Det vil sige både mellemøstlige og asiatiske køkken færdigheder, ses i madlavningen. Fuldstændig ligesom det er tilfældet i resten af verden, hvor vi hele tiden ”flytter” på grænserne for, hvad der hører en specifik madkultur til.

Shakshuka er et virkelig godt eksempel på selvsamme. I vesten bliver den ofte kaldt for ”Afrikansk shakshuka”, fordi den især hører Nordafrika til, men retten bliver også lavet i store dele af Mellemøsten. Fuldstændig ligesom det er tilfældet med utrolig meget andet madlavning.

Traditionelt set spises shakshuka som morgenmad, men da retten er utrolig mættende, varm og krydret, kan den sagtens spises op ad dagen til f.eks. frokost eller aftensmad. En klassisk opskrift er med en masse varme krydderier som koriander, spidskommen og paprika, og derudover løg, tomat og æg. Hvis man vil,  kan man dog sagtens tilføje flere grøntsager. Et godt eksempel er rød peber, som også er brugt i denne opskrift, men også squash, svampe, spinat og alverdens krydderurter smager dejligt heri. På den måde kan man også eksperimentere med lige præcis de råvarer, som man kan komme i nærheden af, hvis man ikke befinder sig tæt ved ækvator.

Shakshuka

Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 små røde peber
  • 2 spsk. Olivenolie
  • 2 tsk. Paprika
  • 2 tsk. Spidskommen
  • 2 tsk. Stødt koriander
  • 1/4 tsk. cayenne peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 tsk. salt
  • 5 æg
  • frisk persille
  • salt og chiliflager

Sådan gør du
 

  • Hak løg, hvidløg og rød peber i små tern
  • Steg grøntsagerne i en høj og stor pande med olivenolie til grøntsagerne bliver bløde og løgene glasagtige. Det er dog vigtigt, at grøntsagerne ikke tager farve, for så kommer den bitre smag fra hvidløgene frem
  • Tilsæt krydderier og steg videre i et par minutter
  • Tilsæt hakkede tomater, tomatpure og salt og smag tomatblandingen til med evt. ekstra krydderier
  • Udhul fem steder i panden, hvor æggene slås ud
  • Lad retten stå og simre ved lav/middelvarme til æggene har sat sig
  • Drys retten med flagesalt, chiliflager og finthakket persille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.